Hvis 86 % af Hr. og Fru Danmark maksimalt har sex to gange om ugen hvad siger det så om danskernes parforhold?
Det gennemsnitlige samleje varer ca. 8 minutter. En artikel fra 2005 berettede endda om 5 min og 24 sek som værende gennemsnitsvarigheden for den europæiske mand.?!? Dette står i (hjerte-)skærende kontrast til kvindernes ønsker og behov. En anden undersøgelse viser nemlig at kvinder gerne ser akten vare 25-30 minutter. Det er min erfaring at kvinder er meget gode til at være i hovedet. Kvinden analyserer, strukturerer, organiserer og tænker på alt muligt hele tiden fra hun vågner til hun går i seng. Kvinder skal derfor have tid til at lave omstillingen mellem hoved og krop. Min erfaring som massør siger mig at det ofte tager op til 10 minutter før kvinden slapper af og bare mærker sig selv, sin krop og kommer ud af hovedet.
Der kan være perioder af livet hvor lysten forsvinder. Det er helt normalt at miste lysten når man befinder sig i en periode med højt niveau af stress, angst eller sorg. Store ændringer i livet som f.eks forældreskab, flytning, uddannelse/eksamen kan påvirke vores behov og lyst for sex.
2 gange 8 minutter om ugen
Så hvis danskerne i gennemsnit bruger 16 minutter om ugen på at tilfredsstille hinanden seksuelt, er dette så nok til at fylde et parforhold med den fornødne energi? Jeg tror at alle mænd kender til præstationsangsten der kan være forbundet med sex og skammen over for tidlig udløsning. Kvinderne kender helt sikkert til skuffelsen over at samlejet er slut før det er kommet igang, selv hvis manden holder gennemsnitstiden. I værste fald ender sex med at begge er skuffede eller frustrerede.
Heldigvis er der mange andre faktorer der spiller ind på om vi er glade i vores parforhold.
Hvor ofte har i kærlighed?
Mange parforhold ender i skilsmisse. En del tager i parterapi eller til sexolog for “vi har jo aldrig sex mere” og sex er blevet en indikator på om forholdet fungerer. Parforholdet bliver sat i regneark og der opgøres pro og con, statestik og effektivitet, som lægges til grund for en cost-benefit-analyse. Kan det svare sig at arbejde på parforholdet? Sexologen foreslår mere sex, parterapeuten foreslår bedre kommunikation.
Hvad nu hvis svaret lå et sted i midten?
Det er jo ikke nogen hemmelighed at sex alene ikke styrker og skaber et parforhold og god kommunikation er vigtig, men som regel heller ikke nok. Vi har brug for at være forbundet til hinanden, fysisk, psykisk og energetisk.
I tantrisk parterapi eller på vores workshops i tantramassage får deltagerne gode redskaber til at få større kontakt til hinanden. Vi laver øvelser i nærvær, kontakt og energi som parrene kan tage med sig hjem og lave sammen til gavn og glæde for hinanden og deres parforhold. Skulle I vælge at deltage i et parterapiforløb over flere gange vil I helt sikkert opleve at blive bedre til tale direkte til hinandens hjerter.
Se mere om coaching for par / parterapi og book en tid til første samtale. Der er også ledige aftentider til jer der har travle hverdage.
Kilder og inspiration:
https://www.dagens.dk/sex-og-samliv/kvinderne-har-talt-saa-lang-tid-boer-det-perfekte-knald-vare
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvor-laenge-er-det-normalt-at-have-sex-foer-udloesning
https://nyheder.tv2.dk/2019-09-16-sexundersoegelse-hvor-ofte-har-danskerne-sex